Hunde på job

Hunden er et utrolig begavet dyr, der kan trænes til diverse opgaver, hvorfor hund foruden at være et kæledyr også bruges som menneskets højre hånd i forbindelse med forskellige jobs.

Et særligt vigtigt job som hun kan være i stand til at udføre er jobbet som førerhund for blinde mennesker. Jobbet som førerhund er et samarbejde mellem mennesket og hunden, der hjælper blinde og stærkt svagtseende mennesker med at komme fra a til b og færdes på gaden. Førerhunden er trænet til at lede mennesket uden om forhindringer, gennem døre og til en ledig plads i toget eller bussen. Det er imponerede at man kan træne hunde til den slags, da det hjælper blinde mennesker og stærkt svagtseende til at føle en større frihed, da de ikke behøver hjælp fra et andet menneske.

 

Der er også set eksempler på, hvor hunde kan hjælpe mennesker med andre handicaps, hvilket igen giver mennesket en større frihed og samtidig en følgesvend i livet. På den måde kan hunde både hjælpe med fysiske og praktiske opgaver, men også være en psykisk støtte for mennesket, der skaber kærlighed og glæde i hverdagen samt mening med livet.

Politihunde er særligt udvalgte

Politiet er en anden sektor, der også gør meget brug af hundens kløgtige væsen i forbindelse med politiarbejdet. Patruljehunde, der oftest er af racen schæfer, bruges til at søge efter forsvundne personer og til at lede efter spor så som hår, blod og spyt. Patruljehunde har i flere tilfælde været med til at opklare en sag sammen med politiet, hvorfor det er en vigtig arbejdskraft for politiet.

Politiet bruger også hunde i forbindelse med narkosager, hvor narkohundene er trænet til at finde euforiserende stoffer og rusmidler. Det er oftest jagthunde, der bruges som narkohunde, da de har en særlig god lugtesans og desuden er let omgængelige, adrætte og samarbejdsvillige.

Brugen af hunde i politiet kan være med til at opklare sager, der for mennesket alene kan være nærmest umulig at opklare. Derudover kan det også effektivisere opklaringsprocessen, hvilket kan være afgørende for overhovedet at få opklaret sagen.

Et andet og mere ukonventionelt hundejob er jobbet som cirkushund, der inkluderer hunden i cirkus agten. Jobbet er omdiskuteret i forhold til hundens ve og vel, men det lader til at de fleste cirkushunde lever i bedste velgående og bliver sat på prøve og får lov til at være aktive gennem cirkusarbejdet.

Skriv et svar