Hundetræning

For at få den bedste og mest velopdragne hund er det nødvendigt at træne din hund, hvad enten i deltager på et hundetræningshold eller selv foretager hundetræning derhjemme.

Det er vigtigt at træne hunden, så den adlyder dig og er klar over, at du er dens leder og at det er dig der bestemmer over hunden og ikke omvendt. Der findes flere forskellige former for hundetræning, så det er op til dig at vælge den form du føler dig mest tryg ved. Nedenfor nævnes et par forskellige.

Hvalpetræning

Har du anskaffet dig en hundehvalp er det vigtigt at komme i gang med træningen så hurtigt som muligt. Til hvalpetræning indlæres de helt fundamentale øvelser så som sit, dæk, indkald, det at adlyde sin leder, og at gå tur i snor. Det er essentielt, at hunden lærer de basale øvelser både for at kunne bygge videre på hundetræningen, men også for at få en velopdragen hund.

Klikkertræning

Klikkertræning er en træningsform, der beror på videnskabelige indlæringsprincipper og systematik. Klikkertræning går ud på at få hunden til at gøre det vi gerne vil have den til via belønning. Når hunden bliver belønnet for at gøre noget bestemt vil den være mere tilbøjelig til at gøre det igen og igen. Gør hunden noget forkert under træning benytter man sig ikke af afstraffelse, men vælger blot at ignorere hunden. Hunden er et intelligent væsen og vil hurtigt opdage hvilken adfærd der er mest lukrativ.

Ved klikkertræning har man altså fokus på det positive og bør være opmærksom på alt det hunden gør rigtigt helt ned i den mindste detalje. Fremfor at fokusere på det hunden gør forkert og benytte afstraffelse. Det er en metode der er vist sig at være yderst effektiv.

Agility træning

Agility træning er en sportsgren for hunde, hvor føreren skal lede hunden gennem en forhindringsbane. Banen skal gennemføres med så få fejl som muligt på kortest tid muligt. Hundene inddeles efter størrelse og den hun der gennemfører banen med færrest fejl vinder.

Det er en sjov og aktiv måde at træne hunden på, men det kræver en del træning.

 

Skriv et svar