Redningshunde i Zillertal Østrig

Redningshunde er jo en fællesbetegnelse for hunde, som kommer mennesker til undsætning, når man er i nød. Dette kan være at lokalisere forsvundne mennesker ved at snuse sig frem, førerhunde til blinde, finde mennesker ved ildebrande, redde mennesker ved snelaviner i Alperne, finde jordskælvsofre samt politihunde til at fange forbrydere og finde narko ved razziaer. Årsagen til man anvender redningshunde er, at hunde har en formidabel god lugtesans, som er langt bedre end menneskets sanser og teknologi.

Hvordan trænes en redningshund?

Hvis der skulle opstå store katastrofer, så findes der mere end 100 dygtige redningshunde med førere i Danmark, som kan træde til og hjælpe lokalt samt internationalt. Man uddanner og træner disse redningshunde hos Redningsberedskabet, som førhen hed Civil Forsvaret. Dette foregår helt på frivilligt basis rundt omkring i landet gennem aftenkurser og weekendtræning. Uddannelsen tager typisk to år. Faktisk kan alle typer hunde anvendes, blot de har den nødvendige arbejdsiver, ikke er aggressiv overfor andre mennesker og hunde, samt hvis de kan bestå en optagelsestest.

Hunden bør være 1-5 år gammel, når uddannelsen startes, og hundeføreren bør mindst være 16 år gammel. Man skal dels gennemføre en grunduddannelse samt en funktionsuddannelse, hvor hunden lærer at færdes sikkert i et indsatsområde, hvor den skal lokalisere skjulte figuranter. Derudover lærer hunden lydighedstræning, og hundeføreren skal kende hundeloven og have kendskab til hundeadfærd og indlæringspsykologi.

Hundeføreren kommer også til at blive kyndig i førstehjælp, arbejdsteknikker, materialelære, betjening af stiger, bårer, løftemateriel og andre redningselementer. Hunden skal blandt andet lære at færdes under mange forstyrrelser såsom ild, røg og andre forstyrrende elementer i et indsatsområde. Dette træner man gennem brug af forhindringsbaner.

Kan man få hjælp af redningshunde på skiferien?

Mange rejser på skiferie, hvor man undertiden kan støde på uheld, og hvis nogen enten forsvinder, styrter i et hul eller revne, opstår skred eller laviner, så kommer de lokale redningshunde og finder frem til de forulykkede. I Schweiz er det især Sankt Bernhardshunde, men man anvender mange slags hunde nu til opgaven.

Hvis man for eksempel har fundet en billig skirejse til Zillertal i Østrig hos Sunweb, så nyder man nok sneen, pisterne og løjperne enten som begynder eller en mere erfaren skiløber på langrendsbanerne, på slalombanerne eller på snowboard området. Zillertal er et udmærket eksempel på et traditionelt skiområde, som er populært og velbesøgt, da Zillertal ligger i hjertet af Tyrol, hvor stedet hovedsageligt lever af turisme og skisport.

Her kan man opleve fantastisk natur og udsigt, mens man rejser gratis med tog fra Jenbach til Mayrhofen, hvor man kan besøge gletsjeren Hintertux som endda giver 100 % snesikkerhed.

 

Skriv et svar